Maria Motzfeldt
Maria er bredt kendt for at være en energifyldt og vellidt vært, facilitator, speaker og generelt mediepersonlighed. Hendes evne til at formidle, skabe engagement og levere grafiske produkter af høj kvalitet er både veldokumenteret og værdsat bredt. Dette har gjort sig gældende i f.eks. de tv-produktioner mange kender Maria fra. Hun er hjemmevant på såvel en scene som foran kameraet. Derudover er hun en stor kapacitet i alle dele af et projekt hvor hun kan være både kreativ idémaskine, mulighedsskabende fixer, og praktisk kapacitet i discipliner som speak, layout, manuskriptskrivning og sociale medier.
Maria har ved denne brede sammensætning af evner haft en lang og produktiv selvstændig karriere indenfor både TV, publikationer og børnebøger, samt aktiviteter og arrangementer i hele landet i alle størrelser og former. Marias store netværk og brede popularitet gør, at hun altid effektivt kan skabe relationer lokalt, og dermed hurtigt se resultater og fremdrift i projektet.
Marias evne til at tale i øjenhøjde med både børn og voksne, skabe behagelige og udviklende rum og gøre folk engagerede har bragt hende vidt omkring i det grønlandske samfund. Hun har en stærk kompetence til at fungere som isbryder for f.eks. miljøsagen, sundhedsfremme eller nedbrydelse af tabuer.
Maria har ligeledes med succes arbejdet med at skabe narrativ og brandingmæssig værdiforøgelse for virksomheder. At skære et image til og gøre det klart for alle hvad der kommunikeres er en af Marias meget skarpe kompetencer.
Opsummerende kan man sige at Maria formår at levere ydelser af høj kvalitet fra A-Z af et formidlings, kommunikation eller brandingprojekt. Lige fra børnebøger til imagepleje er hun effektiv til at få tingene i mål sikkert, effektivt og med højt æstetisk niveau.
Med Rasmus og Lauras akademiske og analytiske perspektiv rummer Marias engagementsskabelse store potentialer for såvel børne- og ungeområdet som andre sagsområder.